Lejebetingelser

Offentlige arrangementer!

Vi gør det nemt for dig!

Alle vores produkter er produktforsikrerede og bliver jævnligt gennemgået for fejl og mangler. Telte og hoppeborge er godkendt og forsikret efter gældende dansk lovgivning. Se mere under de pågældende produkter.

 

Lejebetingelser for leje af udstyr

Nedenstående almindelige lejebetingelser finder anvendelse på al leje af materiel fra Lejpartytelt.dk, medmindre andet er aftalt og skriftligt bekræftet af Lejpartytelt.dk.

Ansvar over for offentlig myndighed:

Ansvar overfor offentlig myndighed påhviler lejeren alene. For skader på personer eller ting, der befinder sig i eller ved teltet, er udlejer ikke erstatningspligtig. Udlejer har intet ansvar overfor nedgravede kabler, kloakrør og vandledninger af enhver art, der måtte befinde sig i teltets og bardunernes opsætningsareal.

Generelle betingelser:

Maskiner / udstyr kan kun lejes af en voksen person (over 21 år), der kan fremvise gyldig billedlegitimation.

Lejer kan i sjælnet tilfælde blive bedt om at lægge et depositum svarende til udstyrets værdi såfremt lejer kræver det.

Der betales med kontant, kontooverførsel eller Dankort. Faktura til firmaer og EAN faktura til det offentlige.

Efter forfald beregnes 0,7 % rente pr. påbegyndt måned. 14 dage efter 2. påmindelse overdrages sagen til Debito Inkasso. Debito forbeholder sig retten til at pålægge gebyrer og renter i henhold til gældende dansk lov.

Det booket antal kan reduceres med max 20 % indtil 7 dage før udlejningen.

Efter underskrevet kontrakt er modtaget sker afbestilling jf. nedenstående betingelser:

  • Over 30 dage før lejeperiodens start betales 0% af lejeprisen

  • Under 30 dage før beregnes 25% af lejebeløbet.

  • Under 14 dage før beregnes 50% af lejeprisen.

  • Under 7 dage før beregnes 100% af lejebeløbet.

Alt forbrug, som engangsduge, softice mix, fadøls fustager, sodavand til postmix m.v. betales med 0% ved afbestilling.

Tyveri og alle skader der opstår på maskiner / udstyr i udlejningsperiode, dækkes af lejer eller lejers forsikringsselskab.

Kontakt evt. eget forsikringsselskab for dine forsikringsbetingelser. Ved bortkomst og totalskade af de lejede effekter erstattes der til fuld nyværdi.

Lejer kan ikke forvente at få det lejede opstillet i tilfælde af så dårligt vejr, eller anden force majeure, at det opstillede vil lide væsentlig skade.

Teltene er godkendt op til vedvarende vindstyrke på op til 24 m/s!

Udlejer kan ikke gøres erstatningspligtig i tilfælde af driftsforstyrrelser / manglende leverance af maskiner pga. tyveri, skader og andre udefrakommende forhold.

Ved driftsforstyrrelser, fejl og mangler kontaktes Lejpartytelt.dk straks på tlf.: 7240-6710.

Er vi ikke blevet kontaktet om fejl eller mangler umiddelbart efter den er konstateret af lejer eller levering kan der ikke efterfølgende kræves kompensation eller øvrig

erstatning for konsekvenserne for fejlen/manglen.

Din bestilling er bekræftet, når du har underskrevet den digitale kontrakt der sendes til dig efter du har booket produkterne på vores hjemmeside.

Er du i tvivl om indholdet af vores lejebetingelser er du altid velkommen til at rette henvendelse til os på kontakt@lejpartytelt.dk eller tlf. 7240-6710.

_______________________________________

Bestemmelser for Telte/pavilloner

Vi vil gerne holde vores telte friske og klar til næste lejer. Vi har gennem tiden haft nogen oplevelser vi gerne vil undgå, hvorfor nedenstående betingelser er udarbejdet.

Der må ikke anvendes tape, eller lignende på teltdugen. Det afgiver lim og skader/snavs på tagduge/sideduge. Ønsker i at ophænge noget brug da snor eller strips til at sætte det fast i de øverste åse i siderne af teltet.

Benyttes konfetti SKAL papirsstykkerne fjernes fra teltdugene umiddelbart efter, idet de afgiver farve, når de bliver fugtige. Er der lejet gulv i teltet skal alle papirsstykker fjernes inden nedtagning/afhentning.

Myggelys, fakler, grill mm må ikke bruges i teltene/pavilloner pga sod. Teltene skal også beskyttes mod sod. Det vil sige, at de ikke må stå i nærheden af åben ild. Lejer vil blive pålagt gebyr for rengøring eller erstatning af teltduge i tilfælde af sod konstateres.

Almindelig stearinlys og fyrfadslys ER tilladt i vores telte og pavilloner.

Nedtagningen af teltsiderne må efter aftale med udlejer begyndes før lejer er tilstede. Dog må tagdugene ikke nedtages uden lejer er til stede eller forudgående aftale.

Teltet skal være rengjort og tømt ved nedtagningen. Stænk og spild skal vaskes væk af teltduge samt gulve.

_______________________________________

Betingelser for øvrigt materiel

Maskinerne skal kun tømmes efter brug. Ingen rengøring. Det gør vi efterfølgende.

Borde og stole skal rengøres og aftørres inden returnering.

Borde og stole skal ved afhentning transporteres i ly for vind og vejr. Det vil sige at de ikke kan transporteret i en åben trailer uden presenning, da de vil blive ret beskidte i tilfælde af dårligt vejr.

Generel skal udstyret (undtagen telte) beskyttes mod vind og vand.

_______________________________________

Betingelser for hoppeborge

Hoppeborgen må kun benyttes i tørvejr. I tilfælde af regnvejr skal der slukkes for blæseren og hoppeborgen skal til dækkes med presenning.

Alle hoppeborge gennemses og synes hvert år af Teknologisk Institut. Der er ligeledes tegnet de lovpligtige erhvervsansvars- samt produktansvarsforsikringer. Derudover er der indhentet polititilladelses til brug af hoppeborgene ved offentlige arrangementer. Alle dokumenterne ligger klar til dig under de enkelte produkter, så du kan vedlægge dem sammen med din ansøgning om afholdelse af offentlig arrangement.Til offentlige arrangementer skal der søges politiet om tilladelse.

Hoppebogen skal under brug være under opsyn af en person på minimum 18 år. Øvrige regler omkring brug fremgår af synbogen, som du henter under produktet samt får gennemgået i forbindelse med udlevering af produktet.

Forsikringerne dækker ikke skader, der kan ske på brugerne under benyttelse af aktiviteterne. Alle aktiviteter benyttes på eget ansvar, og det er derfor den private ulykkesforsikring, der dækker ved uheld.

Når vi leverer/afhenter hoppeborgen skal der være 2 personer til at hjælpe med opsætning/nedtagning af hoppeborgen. Der hvor hoppeborgen skal transporteres hen skal der minimum være 1 meter i bredden og ingen trapper. Der må ikke være trapper!

Opsætningsstedet skal være fri for skarpe sten og dyreekskrementer.

Er der ikke mulighed for at slå pløkker i jorden (eller anden forankring) skal der udover hoppeborgen også lejes min. 2 betonblokke pr. hoppeborg. Lejes Jungle Safari skal der benyttes 4 betonklodser. Klodserne ses på vores hjemmeside.

Opsættes hoppeborgene indendørs skal der ikke benyttes forankring.

Rengøring af hoppeborgen:

Når i er færdige med at bruge hoppeborgen, skal den gøres ren. I skal bruge en blød kost til at feje sand/græs sammen. Om nødvendig afvaskes med klud.

Såfremt hoppeborgen afleveres beskidt eller våd, opkræver vi betaling for rengøring / tørring. Da vi bliver nød til blæse hoppeborgen op og rengøre / tørre den. Pris 1200 kr.

Der beregnes forgæves kørsel og udvidet lejeperiode, hvis der ikke er adgang til det lejede udstyr ved afhentning.

_______________________________________

Copyright © 2019 Lejpartytelt.dk - Guldagergårdsvej 9 - 6710 Esbjerg V - Tlf. 72406710 - Kontakt@lejpartytelt.dk - Cvr nr. 32816649

Design by

Din booking